fredag den 16. november 2012

Hverdag


(Min blog vil ikke rigtig samarbejde med mig, når det kommer til billeder, så nu er disse to billeder der skulle have været i slutningen endt med at komme først! - forklaring og relevans af billeder følger længere nede) 


Fra temafesten 'Pyjama party'. På Stranmillis har de specifikke 'danse' til bestemte sange. Denne sang krævede, at vi alle ligger på gulvet og vifter med armene

Mere pyjama party fælles'dans'

Det er sommetider svært at få skrevet, hvad vi egentlig oplever og lærer her på Stranmillis, uden at det ender med at være en detaljeret gengivelse af en enkelt time og diverse teorier. Derfor vil jeg prøve at beskrive i store træk, og måske have mere fokus på aktiviteterne uden for 'skole'tiden.

Jeg er i sidste uge stoppet med mine 6 ugers fodbold og er i stedet startet med svømning (med min 'kære' sociologilærer..!) Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har mødt en underviser, der virkelig kan bringe mit pis i kog som han kan.. Han taler simpelthen ikke ordentligt til sine studerende - det er en god blanding af at tale ned til os og behandle os som børn! Thank god, at jeg kan svømme mine frustrationer ud - hvem ved, måske ender min svømme tid med at være super god?

I psykologi har vi nu skiftet emne fra at have om sports mentalitet og hvordan den kan forbedres til at have mere om sundheds mentalitet. Vi har fx om forskellige sundhedsopfattelser (ting vi har gennemgået før på Ankerhus) og om hvorfor fysisk aktivitet er godt for den enkelte. I sidste time gennemgik vi i grupper små forskellige beskrivelser/hypoteser om hvad fysisk aktivitet gør for den enkelte: 'Cognitive Behavioral Hypothesis', 'Social Interaction Hypothesis', 'Distraction Hypothesis', 'Cardiovascular Fitness Hypothesis' etc. Da hver teori kun er kort og ret overfladisk beskrevet fik vi i hver gruppe uddelt en af teorierne, som vi skulle beskrive på en planche for de andre (på en kreativ måde). Her er resultaterne:
Work in progress

Work in progress

Fremlæggelse



Min gruppes: Cardiovascular Fitness Hypothesis




Som jeg tidligere har skrevet, så er Stranmillis studiemiljø virkelig velfungerende. Hver uge foregår der noget på alle hverdage.

Hver mandag er 'Parlour night' en bar/klub, hvor mange Stranmillis studerende tager hen og danser og drikker (der er som regel ikke fest i weekenden, da de irske studerende jo som regel arbejder dér).

Om Tirsdagen har vi haft forskellige events kørende i The Union: X-factor, quizzer osv.

Onsdag er som regel Tema fest aften - vi har haft pyjamas party, Chav party, blue and yellow, pirat, back to school bop osv.

Torsdag er en chilleren aften og nok én af mine yndlingsaftener, der er der nemlig TNL i The Union (Thursday night live), hvor alle studerende kan stille sig op og spille et par sange, mens vi andre sidder og lytter, taler, drikker en øl eller spiller et spil.

Fredag sker der ikke noget, da alle irske studerende tager hjem, så derfra begynder 'Erasmus weekend herredømmet'.

TNL og mit hjemmelavede backgammon spil med det IRSKE flag, der symboliserer fred (hvid) mellem katolikker (grøn) og protestanter (orange). Ja, jeg er backgammon afhængig!

TNL: Det faste band: Patrick, Brendan and Andrew.
De to yderste (Patrick og Brendan) er brødre.


Desuden er der hele uger, der har forskellige temaer som fx den første uge 'Fresher's week' og 'Charity week'. Charity week går ud på at samle penge ind til årets valgte 'Charity case'. Der vil være forskellige charity events hele året, men hele charity week er dedikeret til at samle penge ind gennem forskellige events.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar