onsdag den 31. oktober 2012

This is Halloween everybody make a scream!

... Vidste I, at traditionen Halloween stammer fra Irlands området (jeg skriver området, fordi jeg er usikker på, om det stammer fra kun Irland eller også Nordirland, Wales, Skotland osv.). I dag er fejringen af Halloween stærkt præget af de amerikanske fejringer - trick-or-treat, fantastiske udsmykninger, udklædninger osv. Men som sagt startede Halloween i Irland som en Gaelisk festival (Samhain), der skulle markere slutningen på høstsæsonen (efteråret) og begyndelsen på den mørke tid - vinteren.

Jeg prøvede at fortælle en irsk ven om 'konceptet' efterårsferie, og at det føltes mærkeligt, for første gang i mit liv, ikke at have det. Hvorefter han svarede "So it's like Halloween?". Hvilket jeg selvfølgelig afslog, da Halloween for mig jo kun er én dag. Men faktisk fejrer de Halloween en hel uge her. Det er helt vildt, hvor mange fester der kan blive presset ind på én enkelt uge. Selvfølgelig er den store dag d. 31, men det stopper absolut ikke folk fra at klæde sig ud hele ugen.

Da der er events planlagt af 'The Executives/The Union' HVER uge, var der selvfølgelig også planlagt noget for Halloween; 'A Haunted Halloween Tour Of Campus' (was the name of the event). (Og ja, det sidste blev lige skrevet i engelsk, og jeg opdagede det først nu! Men jeg vil lade det stå som et eksempel på, hvor meget engelsk er begyndt at overtage mine tanker, min skrift - det danske i det hele taget).

Vi startede 'The tour' i The Union bar, hvor alt lyset var slukket. Kl. var 08.30, og alle sad i deres grupper og så, for at være helt ærlig, en smule nervøse/spændte ud - mig selv inkluderet. Da Touren begyndte, blev vi inddelt i grupper på 16. Jeg var i gruppe nr. 1 med udelukkende erasmus piger! Vi startede i selve 'The Union' som er en bred bygning med flere etager. Vi skulle selvfølgelig op i de rum, som man normalt ikke opholder sig i - præsidentens kontor, den tidligere præsidents kontor og et lille værelse, som tidligere har fungeret som tjenestepige værelse. Jeg vil ikke fortælle meget om, hvad der skete (da det er indviklet), jeg vil i stedet vise de billeder jeg tog.


Voldtaget tjenestepige med hendes dødfødte baby
der bare sad der og rokkede babyen frem og tilbage
mens hun nynnede. Da hendes historie var fortalt kiggede hun
op på os med et vildt blik og skreg!
Vi sidder og venter i The Union Bar
Den tidligere præsidents kontor og historie om hans selvmord og hvorfor kontoret ikke længere er i brug! 





Stemningen var spændt. Vi vidste ikke hvad der ville springe ud og forskrække os eller hvordan udklædningerne ville være. Nerverne sad helt klart uden på tøjet!

Efter rundvisning i The Union med op til flere forskrækkelser, uhyggelige historier og blodige udklædninger begav vi os ud i skoven... Absolut ikke en behagelig oplevelse. Der gemte sig folk i buskene, der rystede dem og lavede lyde, når vi gik forbi dem. Forestil jer en hel flok piger, der samler sig i en kæmpe flok, holder om hinanden og skriger - det var rimelig meget vores reaktion på skov udflugten.

Touren endte ved en af de tomme bygninger på campus, som ikke længere er i brug. Her fik vi at vide, at vi EN AF GANGEN skulle gå i gennem bygningen. Da ingen meldte sig til at gå igennem først, meldte jeg mig. Hvis der er noget jeg hader, så er det alt der er uhyggeligt. Jeg ser ALDRIG gyserfilm! Så det var virkelig en angstprovokerende oplevelse. Jeg vidste, at når jeg kom ned for enden af gangen og drejede til højre, så ville jeg være HELT alene. Der var fulstændig mørkt i bygningen og i den eneste lysning i rummet lå der en sammenkrøllet skikkelse på gulvet. Den/han lå på ryggen, med armene om benene, rokkende frem og tilbage, mens den/han sang en uhyggelig sang. Derudover stod der folk i siderne, som jeg ikke kunne se, der hviskede uhyggelig ting. Midtvejs var der en på gulvet der greb fat i mine ben og i slutningen hoppede der en person ud foran mig.

Jeg er meget overrasket over min reaktion i forhold til de andre pigers. De andre piger skreg og løb. Min var langt mere stille. Jeg havde hænderne oppe parat til at holde mig for ørerne, hvis det blev for meget. Og mit skrig var mere et panisk råb end egentlig skrig... ... Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal tolke min reaktion!?

                                                           Vi pyntede også vores flat (gang) : 





.. Anyways, there you have it folks; my Irish Halloween experience.. I hope you had a horrific time reading it!

Tootles!




mandag den 29. oktober 2012

Recap af fag!

Jeg er godt klar over det tragiske faktum, at det er over en måned siden, jeg har skrevet en indlæg til denne blog. Det beklager jeg selvfølgelig, jeg skal nok prøve at forbedre mig!!! Som en erstatning, vil jeg nu poste et par indlæg i træk med forskellige temaer. I dette indlæg vil jeg fortælle jer, om de timer jeg følger her; hvad de går ud på, temaerne, lektierne osv. I de kommende indlæg kan I glæde jer til at høre om mine forskellige udflugter rundt i landet, mine nye bekendtskaber, fødselsdag & besøg fra min familie OG et lille historisk indlæg om 'The troubles' og hvordan det står til i Nordirland i dag. Alt dette vil blive postet i den kommende uge, hvilket jeg håber hjælper på mit fravær.

.. Men i dag skal det handle om mit skema her på Stranmillis! 
Jeg følger 5 forskellige fag (hvilket er ret meget). Kravet var, at jeg skulle vælge fag for 30 ects point (så lidt som at blande en pose slik; man ikke få alt, hvad man har lyst til, så man må prioritere). Men dem som kender mig ved, at jeg altid liiige skal have det ekstra stykke slik, så derfor følger jeg et fag, som jeg ikke får credit/ects point for, men til gengæld erfaring og måske en udtalelse. I får mere at vide om dette fag senere i indlægget. 

Mine fem fag er: 'Sociologi' (to timer om ugen med 1 års studerende), 'Psykologi' (4 timer om ugen med 2 års studerende), 'Teaching & Training' (2 timer om ugen med 3 års studerende), 'Northern Ireland culture & education' (3 timer om ugen med de andre Erasmus studerende) OG mit ekstra fag som er 'Practical studies in sport and physical education' (Fodbold i 6 uger - to timer om ugen og derefter svømning i 6 uger - en time om ugen med de samme 1 års studerende som i sociologi). 

Okay, så lidt om fagene.. 

Sociologi: Er mit yndlings fag tilbage på Ankerhus. Jeg har altid godt kunne lide mine undervisere i faget, og synes, at det er et spændende at studere. Derfor havde jeg selvfølgelig meget høje forventninger til sociologi timerne her på Stranmillis, men der blev jeg desværre lidt skuffet. Her beskæftiger de sig næsten ikke med gamle teoretikere, det er meget mere nutidens samfund og nutidens teorier. Faktisk må vi helst ikke henvise til 'ældre teorier/teoretikere', når vi skal skrive en opgave, hvilket jeg synes er som en fis i en hornlygte, da de 'ældre teorier' er baseret på tidligere samfund, der har haft relevans for mekanismerne i nutidens samfund. Men nutidens samfund lyder da også meget spændende ikke? Måske! Men ikke mine timer. Jeg har desværre en underviser, der meget hellere vil tale om sig selv og hans CV, end om hvad vi egentlig skulle lære. Jeg kan til tider sidde og blive lidt halv irriteret, over at skulle sidde og spilde to timer på at høre en mand snakke om sig selv. Indtil videre kan jeg desværre ikke fortælle jer, hvad jeg har lært i sociologi, da jeg vil mene, at dén viden er meget begrænset. Uh ja, og bonus viden: Man må IKKE gabe i hans timer - man VIL blive hængt ud for det! 

Psykologi: Psykologi er nok blevet mit yndlings fag her på Stranmillis. Jeg kan godt lidt min underviser, hun er meget bestemt og hård på ydersiden, men når man har haft hende et par gange, så er hun sgu egentlig ganske rar og hjælpsom. Psykologi er nok mit hårdeste fag. Vi har det 4 timer om ugen, og får RIGTIG mange lektier for i det (ca. 7 kapitler om ugen). Da det er 'health and leisure' og ikke ernæring og sundhed, beskæftiger vi os mest med psykologi i forbindelse med fysisk aktivitet, sport og atleter. Vi har fx beskæftiget os meget med begrebet 'Mental Toughness' - vi har skulle lave et oplæg ud fra nogle journaler/undersøgelser om emnet (og aflevere en sides resume af journalen) og så er vi i gang med at skrive en opgave/et essay om emnet på 2000 ord. Til opgaven skulle vi finde en gruppe atleter (helst indenfor samme sport og med min 5 års erfaring) og lave en fokusgruppe interview med dem, hvor vi skulle få dem til at lave en definition på Mental Toughness og skrive en liste over alle de egenskaber, som en 'mentally tough athlete' skal have. Jeg foretog mit interview med en tysk studerende Anna, og vi interviewede nogle rugby spillere her fra Stranmillis, som har spillet rugby i i hvert fald 10 år hver. Lige nu danser jeg så rundt om faktisk at begynde på opgaven, desværre er jeg typen, der altid venter til sidste øjeblik, da jeg bruger det meste af tiden på at læse op/genlæse og tænke tingene igennem. Af emner vi ellers har dækket, kan jeg nævne 'Imagery' (en metode til at hjælpe sports udøveres præstation og confidence. Her læste vi både og foretog et forsøg, hvor vi skulle gennem en forhindringsbane. Halvdelen af klassen tog forhindringsbanen direkte, hvor den anden halvdel inden de skulle igennem forhindringsbane prøvede en 'imagery øvelse'. Øvelsen bestod i, at vi skulle ligge på gulvet, og så blev vi guidet igennem forhindringsbanen, mens vi forestillede os, at gennemføre hver udfordring - hvordan vi ville gøre det, og at det ville blive udført med succes. 
Her er lidt billeder af forhindringsbanen: 
 Resultatet af eksperimentet var, at 'imagery' gruppen udførte forhindringsbanen en lille smule hurtigere end gruppen, der ikke prøvede 'imagery'. Jeg var i imagery gruppen, desværre er jeg typen, der aldrig er tilfreds med mig selv, så under min 'imagery session' kom jeg til at fokusere på de udfordringer, jeg troede ville være svære - og de ville bare IKKE lykkes. i mine forestillinger blev de ved med at vælte (hvilket selvfølgelig bunder i min pessimistiske confidence (yes - endnu et tema vi har arbejdet med; confidence). Anyhow, jeg fokuserede så meget på nogle enkelte øvelser, at jeg i den faktiske situation sprang fuldstændig øvelse (kør en hockey bold rundt om en kegle tre gange), fordi den slet ikke var mit fokus. Og hvordan reagerede jeg? Jeg var selvfølgelig ikke tilfreds, og brugte resten af dagen på at fortryde - måske jeg skulle tage nogle af de teorier, og bruge dem på mig selv?
_______________________________________
Teaching & Training: 
teaching and training går ud på at lære at undervise i idræt. Vi lærer at lave en lektionsplan, og hvilke emner man skal dække i sådan én. Vi lærer, hvad vi skal være opmærksomme på i undervisningssituationen (fx management af børnene, sikkerhed, kommunikation osv.) Derudover lærer vi, hvordan timen skal bygges op med opvarmning, udstrækning,  øvelse/teknik, spil og nedkøling. Jeg synes, at timerne er rigtig spændende, og helt sikkert noget, som jeg kan bruge i min praktik, når jeg kommer hjem. Desværre ser jeg kun denne klasse en gang om ugen, og derudover er de jo 3 års studerende, så til tider kan det være svært at følge med. Men jeg hænger i. Som afslutning på dette fag skal vi i grupper lave en lektionsplan og undervisningstime i en fysisk aktivitet. Jeg er endt i en ren drengegruppe. Så hvad skal vi undervise i? Tadaaa fodbold - overraskende. Men dette passer mig egentlig fint, da fodbold er den ting, som jeg faktisk også er blevet undervist i. Igennem deres tre år på Stranmillis gennemgår de faste health and leisure studerende jo alle slags sport - gymnastik, dans, diverse boldspil, atletik osv (6 uger til hver sport). Vi skal hver undervise i vores sport i 10 minutter - jeg står for cool-down. Jeg tror ikke helt, at drengene turde lade mig stå for selve fodbold undervisningen - typisk drenge. Jeg er faktisk ganske god til fodbold (sport i det hele taget). Men jeg er selvfølgelig ikke helt nede med diverse fancy teknikker og fodbold udtryk, så måske er det meget godt.
Eksempel på en uges 'lektier' (ja, jeg kalder det lektier!) i Teaching & Training (husk, at du kan trykke på billedet for at gøre det større ;-) ) 
  

Northern Ireland Culture & Education: 
Jeg valgte denne time, da jeg blev anbefalet det, og fordi at det virkede som en god idé at lære om den irske kulture og historie. Jeg vil dog sige, at jeg har blandede følelser omkring faget. Sommetider er det spændende emner som fx myter, geografiske steder, kendte personer og historie (som fx 'The Troubles'). Andre gange handler det desværre meget om uddannelse og undervisning (hvilket ikke er særlig relevant for os tre danske health and leisure studerende). Derudover ligger timerne fra 3-4 (man) og fra 3-5 (tir) - uden pauser, hvilket bare er RIGTIG sent og meget for ens koncentrationsevne. Jeg er dog ikke sikker på, om jeg hellere ville have haft et mere fagligt relevant fag. På den ene side er det dejligt at lære om Nordirland, men på den anden side er det ikke emner, som jeg selv ville have kunne finde ud af sideløbende med mit ophold her. 

Practical studies in sport & physical education: 
Så dette fag er mit ekstra credit fag. Timerne går i alt sin 'enkelthed' ud på at lære om forskellige sportsgrene (teknikker, øvelser, udførelse) og hvordan man selv underviser i det (management). I de sidste 5 uger har jeg haft fodbold som sportsgren (jeg har en gang tilbage i denne uge). Vi har gennemgået forskellige teknikker (passing, how to dribble, tricks etc - og tilhørende key-points (keep the head high, dribble big toe-wee toe and arms out)), hvordan man laver dynamisk opvarmning, forskellige øvelser til at lære teknikkerne, management tricks (for eksempel at få alle elever til at række hænderne i vejret og ryste dem, så ærmerne ryger ned, og man kan tjekke efter smykker). Jeg kan godt lide disse timer. Jeg elsker at røre mig, og at lære fysisk aktivitet. Fodbold er nok den sportsgren, jeg har beskæftiget mig mindst med (hvis man ikke tæller golf og heste) - måske jeg skulle sige det boldspil, som jeg har beskæftiget mig mindst med! Men derfor finder jeg det endnu mere interessant at lære! Det er dog virkelig en balancegang BÅDE at lære teknikkerne, gøre sig bedste OG kigge efter hvordan vores underviser underviser. Det er jo ikke kun nok at kunne teknikkerne osv. Man skal også kunne undervise i det selv. Det er multi-tasking på sit højeste! Kort om vores underviser/træner: Han er simpelthen det rene billede af, hvordan en fodbold træner opfører sig. Han er hård og får os til at løbe meget. Men han roser også utroligt meget (fx: "Good girl, P" - ja, han har givet op med at udtale mit navn, så nu er jeg blevet døbt "P" ... - hvilket vel også er lidt fodbold agtigt - med et kaldenavn?) Derudover er han fair og sørger for, at ALLE er involveret. Jeg kan sgu godt lide ham (undskyld mit sprog!). 
Det var så alle mine fag - puha en sludder for en sladder! Vi ses til det næste indlæg - 'Halloween' !