onsdag den 31. oktober 2012

This is Halloween everybody make a scream!

... Vidste I, at traditionen Halloween stammer fra Irlands området (jeg skriver området, fordi jeg er usikker på, om det stammer fra kun Irland eller også Nordirland, Wales, Skotland osv.). I dag er fejringen af Halloween stærkt præget af de amerikanske fejringer - trick-or-treat, fantastiske udsmykninger, udklædninger osv. Men som sagt startede Halloween i Irland som en Gaelisk festival (Samhain), der skulle markere slutningen på høstsæsonen (efteråret) og begyndelsen på den mørke tid - vinteren.

Jeg prøvede at fortælle en irsk ven om 'konceptet' efterårsferie, og at det føltes mærkeligt, for første gang i mit liv, ikke at have det. Hvorefter han svarede "So it's like Halloween?". Hvilket jeg selvfølgelig afslog, da Halloween for mig jo kun er én dag. Men faktisk fejrer de Halloween en hel uge her. Det er helt vildt, hvor mange fester der kan blive presset ind på én enkelt uge. Selvfølgelig er den store dag d. 31, men det stopper absolut ikke folk fra at klæde sig ud hele ugen.

Da der er events planlagt af 'The Executives/The Union' HVER uge, var der selvfølgelig også planlagt noget for Halloween; 'A Haunted Halloween Tour Of Campus' (was the name of the event). (Og ja, det sidste blev lige skrevet i engelsk, og jeg opdagede det først nu! Men jeg vil lade det stå som et eksempel på, hvor meget engelsk er begyndt at overtage mine tanker, min skrift - det danske i det hele taget).

Vi startede 'The tour' i The Union bar, hvor alt lyset var slukket. Kl. var 08.30, og alle sad i deres grupper og så, for at være helt ærlig, en smule nervøse/spændte ud - mig selv inkluderet. Da Touren begyndte, blev vi inddelt i grupper på 16. Jeg var i gruppe nr. 1 med udelukkende erasmus piger! Vi startede i selve 'The Union' som er en bred bygning med flere etager. Vi skulle selvfølgelig op i de rum, som man normalt ikke opholder sig i - præsidentens kontor, den tidligere præsidents kontor og et lille værelse, som tidligere har fungeret som tjenestepige værelse. Jeg vil ikke fortælle meget om, hvad der skete (da det er indviklet), jeg vil i stedet vise de billeder jeg tog.


Voldtaget tjenestepige med hendes dødfødte baby
der bare sad der og rokkede babyen frem og tilbage
mens hun nynnede. Da hendes historie var fortalt kiggede hun
op på os med et vildt blik og skreg!
Vi sidder og venter i The Union Bar
Den tidligere præsidents kontor og historie om hans selvmord og hvorfor kontoret ikke længere er i brug! 





Stemningen var spændt. Vi vidste ikke hvad der ville springe ud og forskrække os eller hvordan udklædningerne ville være. Nerverne sad helt klart uden på tøjet!

Efter rundvisning i The Union med op til flere forskrækkelser, uhyggelige historier og blodige udklædninger begav vi os ud i skoven... Absolut ikke en behagelig oplevelse. Der gemte sig folk i buskene, der rystede dem og lavede lyde, når vi gik forbi dem. Forestil jer en hel flok piger, der samler sig i en kæmpe flok, holder om hinanden og skriger - det var rimelig meget vores reaktion på skov udflugten.

Touren endte ved en af de tomme bygninger på campus, som ikke længere er i brug. Her fik vi at vide, at vi EN AF GANGEN skulle gå i gennem bygningen. Da ingen meldte sig til at gå igennem først, meldte jeg mig. Hvis der er noget jeg hader, så er det alt der er uhyggeligt. Jeg ser ALDRIG gyserfilm! Så det var virkelig en angstprovokerende oplevelse. Jeg vidste, at når jeg kom ned for enden af gangen og drejede til højre, så ville jeg være HELT alene. Der var fulstændig mørkt i bygningen og i den eneste lysning i rummet lå der en sammenkrøllet skikkelse på gulvet. Den/han lå på ryggen, med armene om benene, rokkende frem og tilbage, mens den/han sang en uhyggelig sang. Derudover stod der folk i siderne, som jeg ikke kunne se, der hviskede uhyggelig ting. Midtvejs var der en på gulvet der greb fat i mine ben og i slutningen hoppede der en person ud foran mig.

Jeg er meget overrasket over min reaktion i forhold til de andre pigers. De andre piger skreg og løb. Min var langt mere stille. Jeg havde hænderne oppe parat til at holde mig for ørerne, hvis det blev for meget. Og mit skrig var mere et panisk råb end egentlig skrig... ... Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal tolke min reaktion!?

                                                           Vi pyntede også vores flat (gang) : 





.. Anyways, there you have it folks; my Irish Halloween experience.. I hope you had a horrific time reading it!

Tootles!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar