lørdag den 8. december 2012

Assignment hell!

Jeg fik vidst aldrig helt skrevet mit tidligere indlæg 'Stran uncovered' færdigt - dette vil nok ske på et tidspunkt, da der faktisk skete ret meget de sidste dage af ugen - fx en tur til Edinburgh, som er verdens smukkeste by!

I øjeblikket har vi alle travlt med at skrive vores exam assignments. Jeg har 4 opgaver + et oplæg i NI class.. Jeg har skrevet en enkelt og kæmper i skrivende stund med en sociologi opgave, som ellers ikke ville være noget problem for mig at skrive, men da jeg ikke føler mig klædt godt nok på til opgaven og i virkeligheden hellere ville hygge med de andre erasmus studerende, så er motivationen absolut ikke på sit højeste. Jeg har nu slået mig på kakao (med skumfiduser - for at følge den underlige tradition her i NI)

Eller sådan så den i hvert fald ud for et par minutter siden.. nu ser den mere sådan her ud: 



Hvilket absolut ikke er lige så indbydende, så beslutningen om hvorvidt jeg skal trøste drikke er stadig uvist. 

Til en helt anden nyhed, som jeg ikke er sikker har nået DK endnu!? Der er desværre uroligheder i Belfast igen. I starten af ugen blev der stemt, om hvorvidt det britiske flag skulle flages over city hall. Ved afstemning blev det bestemt, at det kun skulle være oppe på bestemte dage (der har betydning for protestanter/unionister/stor britannien). Der er i øjeblikket et flertal af nationalister i det råd som tog denne beslutning, og nu er the city centre fyldt med uroligheder, demonstrationer, clash med politiet, overfald på nationalistiske politiske medlemmer osv. Så i øjeblikket er det ikke særligt sikkert at bevæge sig ind mod byen. 

Her er lidt artikler om balladen: 
  • http://www.bbc.co.uk/news/uk-northern-ireland-20625735 
  • http://www.irishtimes.com/newspaper/breaking/2012/1203/breaking57.html

Hvis I undrer jer over julelyset på det første billede (som jo er en dansk tradition), så har jeg fået en jule-overlevelses-pakke af mine forældre, som indeholdte dette lys, ingredienser til gløgg og konfekt og en skrabekalender! 

I dag blev det til et meget kort og nok ikke så informativt indlæg, men jeg skal nok sørge for at få opdateret det tidligere 'uge indlæg' og så kommer der nok også et indlæg i næste uge, som kommer til at handle om den aller sidste uge som studerende her på Stranmillis.... ... ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar